Startside
Startside    Domæner    Bekræfte et domæne på Go Daddy
Søg i alle emner i Hjælp

Bekræfte et domæne på Go Daddy

 

Emnet blev sidst ændret: 2012-09-17

Hvis du allerede har et domæne registreret hos Go Daddy, og du vil konfigurere det til at fungere med Microsoft Office 365 til teknikere og små virksomheder, skal du bekræfte domænet for at bekræfte, at du ejer det. Hvis du vil bekræfte domænet, skal du oprette en DNS-post hos Go Daddy, og derefter bruges den pågældende post i Office 365 til at bekræfte, at du ejer domænet.

noteBemærk!
  • Hvis du har registreret dit domæne hos Go Daddy, men har flyttet din DNS-hosting til en anden udbyder, skal du oprette DNS-posten hos den udbyder, hvor din DNS nu er hostet.
  • Før du kan bekræfte domænet, skal du føje det til Office 365. Når du har tilføjet et domæne, men domænet endnu ikke er bekræftet, er status Klik for at bekræfte domæne. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du tilføjer et domæne, under Muligheder for tilføjelse af dit domæne til Office 365.
  • Du kan kun tilføje og bekræfte et domænenavn én gang. Hvis en anden i firmaet allerede har tilføjet og bekræftet et domænenavn, vises der en fejlmeddelelse, hvis du forsøger at tilføje det samme domæne igen.

I følgende instruktioner beskrives, hvordan du kan bekræfte et domæne, der er registreret hos domæneregistratoren Go Daddy. Du skal fuldføre alle disse trin for at bekræfte domænet i Office 365. Du kan se generelle instruktioner i, hvordan du bekræfter et domæne, under Bekræfte et domæne hos en domæneregistrator.

noteBemærk!
Når du har bekræftet domænet, kan du fuldføre konfigurationen af det, så det fungerer med Office 365, ved at ændre indstillingerne for domænets DNS-server hos domæneregistratoren til de primære og sekundære Office 365-DNS-servere. Du kan finde flere oplysninger under Ændre poster for DNS-server hos en domæneregistrator.
Trin 1. Indsamle oplysninger om domænet

Du skal bruge oplysninger om domænet for at oprette den DNS-post, der skal bruges til bekræftelse.

  1. Klik på Administrator i headeren.

  2. Klik på Domæner under Administration. Følg instruktionerne for at føje et domæne til Office 365.

    noteBemærk!
    Hvis du allerede har føjet et domæne til Office 365, skal du søge efter det domæne, du bekræfter, på listen over domænenavne på siden Domæner. Klik på Klik for at bekræfte domæne i kolonnen Status.
  3. Vælg din DNS-hostingudbyder på rullelisten Se instruktionerne for at udføre dette trin med: på siden Bekræft domæne. Vælg Generelle oplysninger, hvis udbyderen ikke vises på listen.

  4. Vælg Tilføj en TXT-post (foretrukken metode) eller Tilføj en MX-post (alternativ metode) på rullelisten Vælg en bekræftelsesmetode:.

    Er du ikke sikker på, hvilken godkendelsesmetode du skal vælge? Se Vil du bekræfte domænet ved hjælp af en TXT-post eller en MX-post?.

  5. Kopiér eller registrer oplysningerne om destination eller adressehenvisning i tabellen.

Du skal bruge disse oplysninger, når du opretter den nye DNS-post hos Go Daddy i næste afsnit.

Trin 2. Opret en DNS-post hos Go Daddy

I Office 365 bruges en DNS-post, du opretter hos Go Daddy, til at bekræfte, at du ejer domænet. Brug instruktionerne nedenfor til at oprette en TXT-post (eller evt. en MX-post) for et domæne, der er registreret hos Go Daddy.

noteBemærk!
Der kan være forskel på Go Daddys websted og det websted, der beskrives i disse instruktioner.

Benyt fremgangsmåden i følgende tabel for at tilføje en TXT-post og bekræfte dit domæne i Office 365.

 

Log på din konto på Go Daddy.

  1. Find feltet Username / Customer # øverst på Go Daddy-webstedet. Skriv dit brugernavn, og skriv derefter din adgangskode i feltet Password.
  2. Klik på Log In.

Gå til området for din konto.

Klik på den sorte fane My Accounts yderst til højre på den grønne header.

Klik på det domænenavn, du vil bekræfte.

  1. Klik på Launch i slutningen af rækken Domains under fanen Products.
  2. Find det domænenavn, du er ved at bekræfte, på siden Domains.
  3. Klik på domænenavnet. Siden Domain Details åbnes i en ny fane i din browser.

Gå til den side, hvor du kan arbejde med dine DNS-poster.

  1. Klik på Launch (du skal muligvis rulle ned for at se linket) under afsnittet DNS Manager på siden Domain Details.
  2. Siden Zone File Editor åbnes.

Tilføj din TXT-post.

noteBemærk!
Dette bruges kun til at bekræfte, at du ejer dit domæne og påvirker ikke de øvrige oplysninger.
  1. Klik på indstillingen Add Record, som du finder under dit domænenavn øverst til venstre.
  2. Når du klikker på Add Record, vises dialogboksen Add DNS Record.
  3. Klik på pil ned for feltet Record type:, og vælg TXT (Text).
    • I forbindelse med TXT Name: skal du skrive følgende: @
    • I forbindelse med Enter Go to Address: skal du skrive eller indsætte de præcise oplysninger under den Points to address, som du har kopieret under Trin 1. Indsamle oplysninger om domænet.
    • I forbindelse med TTL: skal du lade værdien være indstillet til 1 Hour.
  4. Klik på OK.

Gem den nye TXT-post for dit domæne i din zonefil.

  1. Klik på Save Zone File for at gemme din nye TXT-post. Det er en sort knap øverst til højre på siden Zone File Editor.
  2. Klik på OK.
  3. Du får vist dialogboksen Zone File Saved, hvilket betyder, at det lykkedes, og at du har oprettet TXT-posten.

Hvis du foretrækker det, kan du i stedet oprette en MX-post for at bekræfte dit domæne i Office 365. Benyt følgende fremgangsmåde for at oprette en MX-post, så du kan aktivere Office 365 og bekræfte dit domæne i nedenstående tabel.

 

Log på din konto på Go Daddy.

  1. Find feltet Username / Customer # øverst på Go Daddy-webstedet. Skriv dit brugernavn, og skriv derefter din adgangskode i feltet Password.
  2. Klik på Log In.

Gå til området for din konto.

Klik på den sorte fane My Accounts yderst til højre på den grønne header.

Klik på det domænenavn, du vil bekræfte.

  1. Klik på Launch i slutningen af rækken Domains under fanen Products.
  2. Find det domænenavn, du er ved at bekræfte, på siden Domains.
  3. Klik på domænenavnet. Siden Domain Details åbnes i en ny fane i din browser.

Gå til den side, hvor du kan arbejde med dine DNS-poster.

  1. Klik på Launch (du skal muligvis rulle ned for at se linket) under afsnittet DNS Manager på siden Domain Details.
  2. Siden Zone File Editor åbnes.

Tilføj din MX-post.

noteBemærk!
Dette bruges kun til at bekræfte, at du ejer dit domæne og påvirker ikke de øvrige oplysninger.
  1. Klik på indstillingen Add Record, som du finder under dit domænenavn øverst til venstre.
  2. Når du klikker på Add Record, vises dialogboksen Add DNS Record.
  3. Klik på pil ned for feltet Record type:, og vælg MX (Mail Exchanger).
    • I forbindelse med Priority: skal du vælge et tal, der er højere end det tal, du har angivet for eksisterende MX-poster. Dermed er du med til at forhindre, at den nye post påvirker e-mail-routingen for domænet.
    • I forbindelse med Host Name: skal du skrive følgende: @
    • I forbindelse med Enter Go to Address: skal du skrive eller indsætte de præcise oplysninger, som du fandt i tabellen under Points to address i Trin 1. Indsamle oplysninger om domænet.
    • I forbindelse med TTL: skal du lade værdien være indstillet til 1 Hour.
  4. Klik på OK.

Gem den nye MX-post for dit domæne i din zonefil.

  1. Klik på Save Zone File for at gemme din nye MX-post. Det er en sort knap øverst til højre på siden Zone File Editor.
  2. Klik på OK.
  3. Du får vist dialogboksen Zone File Saved, hvilket betyder, at det lykkedes, og at du har oprettet MX-posten.

Når du har oprettet enten en TXT-post eller MX-post og logger af Go Daddy-webstedet, skal du vende tilbage til Office 365 for at bekræfte domænet.

noteBemærk!
Det tager som regel ca. 15 minutter, før ændringerne træder i kraft. Der kan dog gå op til 72 timer, før den post, du har oprettet, er overført via DNS-systemet.
Trin 3. Bekræfte domænet med Office 365

Når den post, du har oprettet for domænet, er overført via DNS-systemet, skal du benytte følgende fremgangsmåde for at fuldføre bekræftelsen af domænet med Office 365.

  1. Klik på Administrator i headeren til Office 365.

  2. Klik på Domæner under Administration.

  3. Søg efter det domæne, du bekræfter, på listen Domæner, og klik derefter på Klik for at bekræfte domænet i kolonnen Status.

  4. Klik på Kontrollér på siden Bekræft domæne.

    • Hvis det lykkes at bekræfte domænet, vises der en dialogboks med en meddelelse om, at domænet er føjet til din konto.
    • Hvis det ikke lykkes at bekræfte domænet, skal der måske gå længere tid, før de ændringer, du har foretaget hos domæneregistratoren, er registreret. Annuller bekræftelsen i Office 365, og vend tilbage senere for at prøve at bekræfte domænet igen.
    noteBemærk!
    Hvis der er gået mere end 72 timer, siden du foretog ændringerne af Go Daddy-kontoen, kan du logge på webstedet for Go Daddy og kontrollere, at du har angivet oplysningerne om DNS-posten korrekt. Hvis du ikke har angivet oplysningerne korrekt, skal du fjerne den forkerte post og oprette en ny med de rette oplysninger ved at følge fremgangsmåden i dette emne.
  5. Klik på Udfør. Domænestatus vises nu som Bekræftet på listen over domæner.

Når du har bekræftet domænet og ændret indstillingerne for domænets DNS-server hos domæneregistratoren, kan du konfigurere domænet til at arbejde med Microsoft Exchange Online, Lync Online og SharePoint Online i Office 365.

 

Arrow Var denne artikel nyttig? Fortæl os, hvad du mener