Startside
Startside    Domæner    Muligheder for tilføjelse af dit domæne til Office 365

Muligheder for tilføjelse af dit domæne til Office 365

 

Emnet blev sidst ændret: 2013-02-14

Hvis du vil have, at din mailtjeneste eller andre tjenester, som er oprettet hos en vært, skal bruge et domæne, som du ejer, f.eks. fourthcoffee.com, frem for det onmicrosoft.com-domæne, du blev tildelt, da du tilmeldte dig, kan du føje dit brugerdefinerede domæne til Microsoft Office 365 til teknikere og små virksomheder.

Sådan gør du:

  1. Føj domænenavnet til Office 365
  2. Bekræft, at domænenavnet tilhører dig. Det gør du ved at føje en DNS-post til din hostingudbyders websted. Dernæst skal du vente på, at oplysningerne registreres i DNS-systemet, og anmode Office 365 om at bekræfte posten.
  3. Opdater dine DNS-poster til at pege på Office 365. Når opdateringen er registreret i DNS-systemet, kan du benytte dine Office 365-tjenester med dit domænenavn.
    noteBemærk!
    Office 365 hoster din DNS, når du har føjet dit domæne og de påkrævede DNS-poster til dine Office 365-tjenester (Microsoft Exchange Online, SharePoint Online og Lync Online konfigureres for dig). Du kan finde flere oplysninger om DNS under Grundlæggende om DNS og Arbejde med domænenavne og DNS-poster i Office 365.
    Eller
    I stedet for at opdatere navneserverposterne, så de peger på Office 365, kan du fortsat være vært for din DNS med din nuværende DNS-hostingudbyder. Hvis du vælger denne mulighed, skal du konfigurere alle DNS-posterne for Office 365-tjenester hos din DNS-hostingudbyder for at sikre, at mail og andre tjenester virker.

Særlige instruktioner afhænger af, hvad du vil foretage dig. Med Office 365 får du ikke et brugerdefineret domæne, men du kan let købe et selv. (Hvordan? Se Købe et domænenavn).

noteBemærk!
Du kan føje flere domæner til din Office 365-konto. Du kan dog ikke føje det samme domæne til forskellige Microsoft-skytjenester. Det vil sige, at når du f.eks. føjer dit domæne til Office 365, kan du ikke føje det samme brugerdefinerede domæne til et andet Office 365-abonnement.
 

Arrow Var denne artikel nyttig? Fortæl os, hvad du mener