Emnet blev sidst ændret: 2013-02-14
Hvis dit firma allerede har et brugerdefineret domæne, kan du som administrator føje det til Microsoft Office 365 til store virksomheder, så det kan bruges sammen med jeres tjenester.
Når du har føjet jeres domænenavn til Office 365 til brug sammen med SharePoint Online og Lync Online, kan du oprette mailadresser, Lync Online-konti og distributionsgrupper, som bruger jeres brugerdefinerede domænenavn. Du kan også bruge jeres domænenavn som et offentligt websted, som SharePoint Online er vært for, men der er nogle ekstra trin, du skal udføre. Se Anvende SharePoint Online på et brugerdefineret domæne sammen med andre tjenester.
Vær opmærksom på følgende, før du tilføjer dit domænenavn.
-
For at kunne tilføje et domæne skal du have et registreret domænenavn og være i besiddelse af de logonoplysninger, der er nødvendige for domæneregistratoren.
-
Hvis du ikke har et brugerdefineret domænenavn, kan du købe et hos en domæneregistrator.
-
Hvis du allerede har et domænenavn, men ikke har de logonoplysninger, du skal bruge hos domæneregistratoren, skal du kontakte den person, der registrerede domænenavnet.
-
Hvis du ikke har et brugerdefineret domænenavn, kan du købe et hos en domæneregistrator.
-
Hvis du i øjeblikket bruger brugerdefinerede domænenavne i Microsoft Business Productivity Online Standard Suite, kan du ikke føje de samme domæner til Office 365.
-
Du kan føje flere domæner til Office 365. Du kan dog ikke føje det samme domæne til forskellige Office 365-konti. Det vil sige, at når du f.eks. føjer dit domæne til Office 365, kan du ikke oprette en anden Office 365-konto og føje det samme domænenavn til denne konto.
-
Du kan føje et domænenavn til Office 365 ved at benytte en af følgende fremgangsmåder:
-
Guiden Tilføje domæne
-
Microsoft Online Services – Modul til Windows PowerShell. Du kan finde flere oplysninger under Installere Windows PowerShell for enkeltlogon.
-
En Windows PowerShell-cmdlet. Du kan finde flere oplysninger under Administrere domæner.
-
Guiden Tilføje domæne
Hvis du vil føje et brugerdefineret domænenavn til Office 365, skal du bruge guiden Tilføje domæne, som beskrevet herunder.
-
Klik på Domæner i venstre rude på siden Administrator, og klik derefter på Tilføj et domæne.
-
Skriv det domænenavn, du vil tilføje på siden Tilføj et domæne under Angiv domæne og klik derefter på Næste.
Bemærk! Hvis oplysningerne ikke stemmer overens med det, du ser, kan det skyldes, at du anvender Office 365 efter tjenesteopgraderingen. Prøv at finde de oplysninger, der gælder for dig, på Tilføje dit domæne i Office 365.
Anvender jeg Office 365 efter tjenesteopgraderingen? -
Følg trinene i guiden for at kontrollere i Office 365, at det domænenavn, du har tilføjet, tilhører dig. Du kan finde en trinvis vejledning i, hvordan du bekræfter domæneejerskab hos flere populære domæneregistratorer, under Redigere DNS-poster for Office 365.
Når domænenavnet er bekræftet, skal du angive de tjenester, du planlægger at bruge domænenavnet sammen med i Office 365 og derefter konfigurere domænenavnet for at bruge det sammen med Office 365, som beskrevet i de næste afsnit.
Tip! |
|---|
| Når du har føjet et domænenavn til Office 365, kan du ændre standarddomænet for nye e-mailadresser. Du kan finde flere oplysninger under Ændre standarddomænenavn. Du kan også opdatere din egen e-mailadresse, som også er dit bruger-id, til at bruge dit brugerdefinerede domænenavn i stedet for domænet onmicrosoft.com. Du kan finde flere oplysninger om at arbejde med brugerkonti i Office 365 under Oprette eller redigere brugere. |
Når du føjer domænenavnet til Office 365, skal du muligvis angive, hvilke tjenester du ønsker at bruge sammen domænenavnet. Du kan vælge Microsoft Exchange Online, Lync Online eller SharePoint Online, eller visse kombinationer af disse tjenester.
I visse scenarier skal du angive, hvilke domænetjenester du vil bruge sammen med et domænenavn. Hvorfor skal du fortælle os, hvilke tjenester du vil bruge? På den måde kan vi sikre, at du kan se og opdatere DNS-posterne i Office 365 for de tjenester, du ønsker.
Du skal angive, hvilke domænetjenester du vil bruge, når du gør et af følgende:
-
Du føjer jeres brugerdefinerede domæne til Office 365 ved hjælp af guiden, og I vil bruge domænet som vært for et offentligt websted på SharePoint Online.
Vigtigt! Hvis du vil oprette et offentligt websted på SharePoint Online, der bruger jeres domænenavn, skal du angive SharePoint Online som den domænetjeneste, du vil bruge. Du kan dog ikke samtidigt vælge Exchange Online eller Lync Online, hvis du allerede har konfigureret SharePoint Online som den tjeneste, du vil bruge sammen med domænenavnet. Du kan få mere at vide om, hvordan du omgår denne konfigurationsbegrænsning, under Anvende SharePoint Online på et brugerdefineret domæne sammen med andre tjenester. -
Du tilføjer domænet ved hjælp af Microsoft Online Services – Modul til Windows PowerShell. Når du bruger værktøjet til at tilføje domænenavnet, skal du altid vælge de tjenester, du vil bruge sammen med domænenavnet.
Hvis du vil bestemme domænetjenesterne for jeres domænenavn, når du bruger guiden Tilføje domæne, skal du gøre følgende.
-
Vælg de tjenester, du vil bruge domænenavnet for, i guiden Tilføje domæne på siden Angiv tjenester: Exchange Online eller Lync Online eller begge, eller SharePoint Online.
-
Klik på Næste.
Du kan redigere listen over domænetjenester senere, eller vælge foreløbige domænetjenester, hvis du har tilføjet domænenavnet ved hjælp af Microsoft Online Services – Modul til Windows PowerShell.
Hvis du vil bestemme listen over domænetjenester, skal du gøre følgende.
-
Klik på Domæner i venstre rude på siden Administrator.
-
Klik på et domænenavn, og klik derefter på Rediger domænetjenester på siden Domæneegenskaber.
Når du har tilføjet og bekræftet jeres brugerdefinerede domænenavn, er det næste trin at redigere DNS-posterne ved din domæneregistrator eller den DNS-udbyder, der dirigerer trafik til din Office 365-konto. Office 365 leverer de DNS-oplysninger, som du har brug for.
Hvis du lige har fuldført guiden Tilføje domæne, skal du klikke på Konfigurere DNS-poster. Ellers skal du benytte denne fremgangsmåde.
-
Klik på Domæner i venstre rude på siden Administrator.
-
Klik på det domænenavn, du vil konfigurere, og klik derefter på fanen DNS-indstillinger. DNS-posterne for jeres Office 365-tjenester er angivet på siden med DNS-instillinger.
Bemærk! Hvis du vil konfigurere en tjeneste, der ikke vises på fanen DNS-indstillinger, skal du kontrollere dit valg af domænetjenester for at se, om du har valgt tjenesten for dette domænenavn. Hvis du vil ændre indstillingerne, f.eks. tilføje Lync Online, skal du se under Angive de tjenester, du vil bruge med jeres domænenavn. -
Føj de nødvendige poster til din DNS-fil på DNS-hostingudbyderens websted. Få mere at vide om, hvordan du skal gøre, på Redigere DNS-poster for Office 365.
Bemærk! |
|---|
| Det tager som regel ca. 15 minutter, før ændringerne træder i kraft. Der kan dog gå op til 72 timer, før den DNS-post, du har oprettet, er overført via DNS-systemet. Hvis du har brug for at få vist disse postindstillinger igen, kan du klikke på domænet på siden Domæner og derefter klikke på fanen DNS-indstillinger på siden Domæneegenskaber. |
Hvis du vil kontrollere status for jeres domæne, skal du klikke på domænet på siden Domæner, og derefter klikke på Foretag fejlfinding af domæne på siden Domæneegenskaber.
Hvis du har problemer, kan du se Fejlfinding i forbindelse med problemer, når du har ændret domænenavn. Hvis ændringerne stadig ikke korrekt, kan du se Få support til Office 365.









Tip!